Gone Sailing

Hvordan forbereder man sig egentlig på at sejle på langtur med sine børn og være væk fra den faste base i flere år, når man aldrig har prøvet det før? For os startede forberedelserne med at læse om andres oplevelser og erfaringer. Hundredevis af sejlblogs, bøger og faglitteratur om vind, vejr og navigation er blevet gennemlæst i de mørke vinteraftener. Kaptajnen har også lagt flere 100 timers research i at finde den bedst egnede båd til os (læs mere om hans overvejelser her). Og da vi først havde købt båden startede hele udstyrs-showet med research og beslutninger om til- og fravalg. Vi valgte at købe en båd, der var rigtig pæn standsmæssigt men med knap så meget legetøj i udstyrspakken, fremfor at købe en båd som havde været på langtur og derfor havde en masse udstyr – men hvor både båd og udstyr var slidt af turens strabadser. Det har vi ikke fortrudt, for det har givet os mulighed for selv at vælge udstyr frem for at betale (dyrt) for noget, der måske alligevel snart skal opdateres eller udskiftes.

Henover foråret har vi knoklet med klargøring. Båden har fået kutterstag, ankerspil, watermaker, nye kabler, AIS-sender/modtager og sceptictank. Den er blevet skurret og skrubbet, lakeret og poleret, og som prikken over i’et har Meretes søde og dygtige mor knoklet med at ombetrække hynder i salonen. Nu er vi snart for alvor klar til at flytte ombord. Sidste store udstyrsprojekt bliver en targabøjle, som er på vej med skib fra producenten i USA.

Så hvis vi skulle vise vores forår i billeder, ville det se således ud – læg især mærke til børnearbejderen Ludvig i ankerrummet i færd med at skrue et beslag fast.