Hjælp, hvor er julepynten?

Der er krise ombord på Freja. Julekrise. Vi skriver allerede den 2. december og jeg kan ikke finde julepynten. Jeg har splittet det meste af båden ad, og gjort et mere grundigt job end den australske tolder hvis jeg selv skal sige det, men julepynten er og bliver pist væk… Og så mange gemmesteder er der trods alt heller ikke her i verdens mindste 4-værelses flydende lejlighed. Vi taler nissehuer, julehjerter, kravlenisser og den vigtige julesok, hvori der hver morgen fra den 1. december og frem til juleaften ligger en gave til en heldig én. Jeg er bagud på mor-point! Eller det skulle man i hvert fald tro, men underligt nok har ingen af børnene opdaget, at vi er gået ind i december måned. Så derfor ved de heller ikke, at de er blevet snydt for hele to sokke-gaver indtil videre. Gad vide hvor længe jeg kan slippe afsted med det?

img_2933
Denne julesok efterlyses!
Du tænker måske nok, at vi bare kan købe en ny julesok, men det er der flere grunde til at vi ikke kan. For det første har julesokken været hos os altid, og det er en tradition i vores familie, at man skiftes til at få en gave i stedet for at alle får gaver hver dag. For det andet sejlede vi i forgårs (altså den sidste dag i november) fra shoppe-mekkaet Southport, hvor der selvfølgelig var julepynt at købe alle vegne, til noget af en udørk, hvor ikke engang det lokale supermarked kunne løbe rundt og derfor er lukket på ubestemt tid. Med andre ord er der intet julepynt at købe. Jeg må altså enten finde det der julepynt eller sørge for at børnene ikke læser på sociale medier og lægger to og to sammen. Jeg ved ikke, hvad der bliver sværest…

Heldigvis er der ikke længe til at veninden og hendes familie arriverer i Sydney med rigelige mængder julestemning. Med dem på holdet står der både dansk jul med flæskesteg og australsk julemorgen i det bedste selskab på programmet, og det glæder vi os alle sammen ret meget til.

img_2932
Julepynten fra sidste år – især det fine julehjerte kreeret af Gormens søde Alva vil vi meget gerne finde igen 🙂

One thought on “Hjælp, hvor er julepynten?

  1. Av av det er da en krise man kan ta og føle på:-)
    Sjovt at ungerne ikke har opdaget at december ikke er begyndt – den var ikke gået herhjemme.

    Alva går straks igang med at producere nødforsyninger men de når nok ikke frem til denne jul;-)

    God fornøjelse i kistebænkene, under køjerne og bag kassen med alt det varme tøj.

    Gormen

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s