Tilbage til fremtiden

Vi er her endnu, selv om der har været stille på bloggen i laaang tid. Vi har været så forkælede med en masse dejligt gensyn og samvær med tilrejsende venner og familie i december, januar og februar, og sammen med dem har vi gået og kørt Sydney og omegn tynd. Og hvor har det været megafedt at kunne dele vores oplevelser med nogle af dem, vi holder af. Vi har besøgt nationalparker og gamle Aboriginal sites, klappet kænguruer og koala-bjørne, surfet og badet på Bondi beach og Sydneys berømte Northern beaches, drukket lækker australsk kaffe på nogle af Australiens mange mange kaffebarer og fortabt os i det moderne samfunds mange tilbud.

Kænguruer, koalaer og wallabies

 

På besøg i Blue Mountains med et areal, der er mere end dobbelt
så stort som Grand Canyon

Da vi først kom til Australien, ‘landede’ vi i et af de dyreste områder på Guldkysten, og vi blev helt stressede af al den overflod omkring os efter mange måneder i små ø-samfund hvor der intet var at købe. Her var mange og hurtige biler, mange og dyre butikker, mange mennesker, meget trafik og meget af det hele. Og der stod vi i slidte shorts og klip-klapper og følte at vi var kommet tilbage til fremtiden. Og længtes efter at komme ’hjem’ til Stillehavsøerne. Stadig på ’island time’ og med en fornemmelse af at være ny i trafikken, trådte vi tøvende tilbage ind i den moderne verden. Og storby-chokket blev ikke mindre, da vi sejlede ned af østkysten til Sydney og en dag i december fandt os selv i deres travle business-distrikt dekoreret med overdimensioneret julepynt og julemusik og velklædte forretningsfolk på vej til og fra frokostpause. Kultur-chokket var til at tage og føle på, og tankevækkende er det, at det har været en større tilvænning for os at bevæge os tilbage ind i det moderne samfund end at bevæge os ud af det.

 

IMG_7430
Lidt overvældede over synet af et kæmpe pyntet juletræ 

Heldigvis har Sydney en fantastisk smuk og velbeliggende botanisk have med udsigt over Sydney Harbour, og her i skyggen af palmer og blomstrende Frangipani-træer søgte vi dagligt tilflugt i starten af vores ophold i storbyen. Og Sydney er i det hele taget en fantastisk og smukt beliggende storby med en fænomenal cruising ground, ligesom Australien er et spændende land med oplevelser nok til mange år.

Håndtamme papegøjer i botanisk have

På mange måder føler vi os rigtig godt hjemme her i Australien. Deres humor er meget lig den danske, klimaet er dejligt og omgivelserne er fantastiske og indbyder til et aktivt udendørsliv. Men det er også et meget regel-styret samfund. Der er regler for alt, og overalt er der skilte der fortæller hvad man må og ikke må. Det kan godt være lidt af en prøvelse for båd-børnene (og deres forældre), som igennem mere end et år har været totalt frie i deres udfoldelse.

Strande, strande, strande…
Australierne elsker at være udenfor og det er ikke svært at forstå!

Overalt har australierne taget imod os med åbne arme og stor gæstfrihed. Der skal mere end to hænder til at tælle, hvor mange gange fremmede mennesker, som vi er faldet i snak med, har inviteret os til at spise med og fortælle om vores oplevelser. Eller har tilbudt os alle mulige tjenester. Som en bekendts ven, der er tidligere surf-instruktør og som brugte sin lørdag på at indvie os i surfingens kunst – for nogen med større udbytte end andre. Og en mand i en kajak, som kom forbi en morgen på en ankerplads midt i Sydney Harbour. Han havde spottet det danske flag fra sit vindue på 5. etage, og tænkt at vi nok kom langvejs fra. Han og hustruen ville bare lige tilbyde at vi kunne låne deres vaskemaskine, hvis vi havde behov for det. Og deres bil! Vi bliver lige overraskede hver gang, og det er især sjovt at opleve børnenes reaktioner på det, for de bliver så begejstrede over de mange søde og generøse mennesker vi møder.

Sydney har også budt på gensyn med både cruising-venner fra Stillehavet og gamle bekendtskaber hjemmefra. Og som en ekstra bonus blev en personlig rundvisning i Operaen til starten på et nyt venskab med en skøn dansk familie. Hvor heldig har man lige lov til at være?!

Tilmed har vores ophold budt på en helt uplanlagt tur til New Zealand, men den fortælling fortjener sit eget blog-indlæg (som forhåbentlig ikke er 2 måneder undervejs…).

Freja på vej under Sydney Harbour Bridge

Som jeg har skrevet før, var vi ’lidt’ udmattede efter de mange lange sejladser over Stillehavet. Det er lige i overkanten at tilbagelægge det sydlige Stillehav på 6 måneder, og hvis omstændighederne var anderledes havde vi også brugt længere tid derude. Men når alternativet var ikke at sejle gennem Panama-kanalen og ud i Stillehavet, så er vi alligevel ikke et sekund i tvivl om at vi gjorde det rigtige. Nu er det dog ved at være tid til at bevæge os nordpå igen, og selv om vi glæder os rigtig meget til de oplevelser der venter forude, kan vi også godt mærke at lysten til at sejle det første stræk på 5-700 sømil op af kysten mangler lidt, fordi vi ved at vi skal sejle strækket i modstrøm og formentlig også modvind. Men når vi ankommer til Brisbane er der ikke langt til Whitsunday Islands og turen indenskærs af Great Barrier Reef. Vi har været i Sydney i mere end 2 ½ måned, og det er længe nok. Så når Kaptajnen har fikset ankerspillet, hvor motoren pt. er rustet væk (!), og vi måske er heldige at få lidt vind fra syd, sætter Freja sejl og vender stævnen nordover.


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s