Gone Sailing

Vi har snart været afsted i 10 måneder, og der begynder at melde sig nogle savn. Noget af det vi savner mest giver vist sig selv – nemlig familie og venner. Men det er ikke den slags savn, som dette indlæg handler om. Det handler i stedet om alle de savn, man pludselig opdager man har, når man ikke længere kan tage tingene for givet. Især et ophold i en storby som Panama City giver anledning til nogle savn – det er nemlig nemmere at leve primitivt, når man er langt væk fra civilisationen. Så dér på bagsædet af en taxa midt i storbyen fik Freja-børnene sat ord på hvad de savner. Listen er (nogenlunde) prioriteret:

• At drikke et glas koldt vand fra vandhanen. Og i det hele taget den luksus det er at kunne tænde for vandhanen og lade vandet løbe… Indrømmet, det lyder ikke så miljøvenligt – men tro mig, det er vi!
• En seng. Altså vi har jo senge, men vi mener rigtige senge – sådan nogen der står frit på gulvet med rigtige madrasser og rigtige dyner. Dyner har vi egentlig også, men det er for varmt…
• Et bad. Altså oftere end hver 2. uge. Hænger egentlig sammen med punkt 1 på listen, men 3 ud af 5 ombord mener at sengen er vigtigere end badet.
• At cykle. I en storby som Panama City, hvor der rent faktisk er cykelstier i nogle områder, savner vi helt vildt vores cykler. Også selv om det faktisk er for varmt at cykle…
• At lege med danske børn, der taler dansk. Mest den yngste. Bemærk i øvrigt dobbeltkonfekten 🙂
• Dansk slik. Eller bare noget der ikke lyser langt væk af giftige farvestoffer.
• Internet. Frit, tilgængeligt, hurtigt, stabilt internet. En gang imellem overgiver de voksne sig og finder en cafe med wifi og lade børnene nørde igennem på deres iPads og downloade nye spil, som de kan spille offline når vi sejler. Vi voksne snyder og bruger et lokalt simkort 😉
• At se fjernsyn. Tjaaa…
• Rugbrød. Ikke det der tyske vacuumpakkede snask, men ægte hjemmebagt rugbrød.
• Sne (???). Jeg ved det, de er tossede de Freja-unger 😉

Jeg tænker, at de nok skal klare sig til vi er hjemme igen 🙂