August måned er lig med skolestart. Og selv om der ikke officielt var ringet ud til sommerferie på skoleskibet Freja, har vi alligevel tilladt os selv et par uger uden skolebøger her i vores lille hjørne af Paradis. Sidste års bøger var færdiggjort allerede inden vi sejlede fra Panama, så de var med god samvittighed pakket væk. Eller semi-god samvittighed, for vi ved jo godt at vores lærer-evner ikke er de samme som hos lærerne derhjemme – men vi bilder os ind at vores børn lærer så meget andet. For eksempel har vi nu tre børn ombord, der taler engelsk uden problemer. Selv den mindste stiller sig glad op foran et helt selskab af mennesker og fortæller om sine oplevelser på engelsk – det er måske ikke helt formfuldendt endnu, men genertheden er erstattet af gå-på-mod. Forleden var vi på rundvisning på en perlefarm, og hver gang jeg sneg mig til at hviske en oversættelse i hans øre, blev jeg sat på plads med et ‘jeg HAR forstået det’, mor!’.

Fransk sommerskole blev det til gengæld aldrig til – skolerne i Fransk Polynesien holder nemlig også sommerferie. Til gengæld har vi øvet os i at forstå de mange lokale dialekter af fransk samt øvet os i at tyde polynesisk, som er forskelligt øgrupperne imellem og som har usandsynligt mange vokaler og næsten ingen konsonanter.
Og nu er de nye bøger altså fundet frem – kun en uges tid forsinket. To ud af tre elever er helt motiverede for at starte i skole igen. Der var ovenikøbet jublen ved synet af den friske forsyning af bøger, og det kriblede i de små fingre for at komme i gang med at udfylde de blanke sider. Den sidste tredjedel aka teenageren viste ikke helt samme motivation ved tildelingen af årets bøger. Det kan måske hænge sammen med, at han samtidig med skolestart var så heldig at arve et vaskeægte surfboard fra en sød og sej australsk surfer, som gerne ville bakke op om teenagerens fremtidige karriereplan om at blive surfer. Vi, de voksne, kæmper videre med lærergerningen og tålmodigheden generelt 😉

Mest er vi udfordret af den helt utrolig dårlige internetforbindelse, der er til denne del af verden, og som betyder at vi ikke kan komme til at læse de danske tekster, der skal analyseres. Læreren og pedellen har derfor i samråd besluttet at den del må vente til Australien, som vi jo kommer til allerede om 3 måneders tid. Derfor fokuserer vi nu mest på matematik og naturfagene.

Anna og Ludvig har bl.a. arbejdet med livet i et vandhul og fødekæder i vandet. Det tema falder helt fint sammen med vores besøg hos de blå-øjede ål på øen Huahine i øgruppen Selskabsøerne. Efter en 12 km lang gå-tur, hvoraf de sidste 4 var op og ned ad et bjerg med en 15% stigning ankom vi til et meget mudret vandløb, hvor ålene efter sigende skulle leve. Vi kunne ikke se nogen ål, men da en ung lokal mand kom til og tog imod vores medbragte dåse med sardiner, kom der gang i ålene. Ludvig, som generelt er bange for at gå glip af noget, stod helt nede i vandløbet og kunne mærke de kæmpe ål om sine ben. For ham en helt fantastisk oplevelse, som var hele den lange gåtur værd.



Victor har også taget fat på en nyt skoleår med det naturfaglige materiale, som vi har fået sponsoreret af GO Forlag. Et af emnerne i Biologi X-plorer serien hedder ‘Fra celle til menneske’ og handler bl.a. om Charles Darwins opdagelser på Galapagos-øerne og om hvordan han fik formuleret sin teori om evolution og tilpasning. Et svært emne for både elev og lærere, men som forhåbentligt bliver lidt nemmere at forstå, fordi eleven selv har besøgt øerne og med egne øjne set forskellige arter af landskildpadder og finker. Og der er ingen tvivl om, at vores besøg på Galapagos med sit enestående dyreliv skriver sig ind i vores historie som et af de helt store øjeblikke.


Selv om undervisningen ombord på skoleskibet Freja uden tvivl er endog meget anderledes end en normal skolegang, og eleverne af og til er udfordret på grund af manglende parat- og/eller baggrundsviden hos lærerstaben, er eleverne dog som oftest meget samarbejdsvillige. De laver lydigt deres dansk- og engelsk grammatik, matematikopgaver, læsning, sangtekst-analyser og hvad vi ellers finder på – selv om det er 30 grader og solen skinner fra en skyfri himmel på det klare lyseblå vand, der indbydende lokker til en svømmetur. Men måske netop derfor finder de motivationen til at sætte sig ned og koncentrere sig om opgaverne – de ved nemlig, hvad der venter dem lige så snart skoleklokken ringer ud for dagen.

Virkelig interessant at følge jer. Som radioamatør ville det også have været sjovt at kunne holde forbindelse med jer direkte som vi har gjort med andre, men det kræver jo et certifikat! Held og lykke på den fortsatte tur mod datolinien. Har i forberedt dåb?
LikeLike